HACKDAY – LÆS FOR POKKER

Vi skal bruge 2×20 skarpe personer mellem 14 og 17 år til at hjælpe os med at løse en opgave:

Omkring 8. klasse holder mange op med at læse bøger i fritiden. Hvordan kan vi hjælpe dem til at fortsætte med at læse for sjov og for den gode oplevelses skyld?

Det skal vi prøve at blive klogere på den 30. juni 2023 på Gellerup bibliotek ved Aarhus, og den 3. august på Holbæk bibliotek på Sjælland.

Vi håber, du vil være med en af dagene!

HVAD SKAL VI?

I skal sammen finde på, og arbejde med idéer og prototyper til, hvordan vi får hinanden til at læse mere – altså det vi kalder lystlæsning: når man ikke SKAL.

De idéer skal vi voksne så senere sætte sammen til et idékatalog, som andre voksne kan få til hjælp, fx på andre biblioteker eller i skoler og så videre.

For at kunne lave jeres idéer om til det, skal vi have jeres tilladelse, og det er derfor, at vi skal have en samtykkeerklæring hvis I skal deltage.

HVEM STÅR BAG?

På dagen møder du forfatter og illustrator Anya Winqvist, som holder i dagen, og Lisbet Vestergaard, projektleder fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, samt læseaktivist xxx

HackDay er støttet af Fonden DBK samt Holbæk og Gellerup bibliotek.

Hvem er du?

For at være med skal du være mellem 14 og 17 år, og selv kunne transportere dig til og fra enten Gellerup Bibliotek eller Holbæk bibliotek. Enten læser du meget nu, eller har gjort og gør det ikke så meget længere. 

I tilmeldingsformularet nedenfor vil vi gerne høre lidt om din læsebaggrund: fx om resten af din familie læser meget eller ej, om du foretrækker  papir, e-bog eller lydbog etc. 

Det er for at vi kan sammensætte en god og blandet gruppe, med forskellige erfaringer – så får man tit de bedste idéer sammen.

Program:

10.00:

Velkomst og intro

Idé-generering

Frokost og udvalg af idéer

Fra idé til prototype

Fotosession

Finpudsning af prototyper

Prototypepitch

17.00-18.00: 

Pizza og afslutning

Tilmelding

Link til samtykkeerklæring